Den ellevte kraniale nerve, også kendt som Accessorius, spiller en afgørende rolle for funktionen af nogle af vores vigtigste muskler i nakke- og skulderregionen. I modsætning til de øvrige kranialle nerver er Accessorius speciel, fordi den både har en del som som løber via hjernestammen og en anden del som løber via vores rygmarv.
Helt konkret er det Accessorius som forsyner både Trapezius og Sternocleidomastoideus musklerne. Disse muskler er vigtige nakke- og skuldermuskler, fordi deres funktion er at løfte skuldrene, stabilisere vores skulderblade, samt drejer og bøjer vores hoved.
Ligesom på de andre kranialle nerver kan der opstå skader på Accessorius. De mest hyppige årsager vil være traumer, kirurgiske indgreb, tumorer og inflammation. Der kan også opstå kompression af nerven på flere forskellige måder, hvilket kan provokere nerven og skabe nedsat funktion af de muskler, som Accessorius skal forsyne.
Som osteopat vil stort set alle nakke- og skulderklienter overveje i hvilken grad Accessorius spiller en rolle. Dette gøres ved at teste Trapezius og Sternocleidomastoideus for på den måde at teste om nerven er i god forfatning.