Skip to main content

Corpus Hoffa

Corpus Hoffa er en lille fedtpude som er placeret mellem knæskallen og den sene som forbinder forlårets muskler med knæet. Fedtpuden har til formål at beskytte senen for den friktion, som kan opstå mellem knæskallen og senen. Friktionen finder sted ved bøj og stræk af knæet, hvorfor en hyppig årsag til irritation af Corpus Hoffa opstår som følge af gentagende bevægelser som løb og hop. Da fedtpuden er relativ blottet kan irritation også opstå som følge af slag eller fald, hvor fedtpuden mod hårdt underlag irriteres og inflammation opstår./strong>

BESTIL EN TID

Lignende diagnoser

Løberknæ

Pes Anserinus smerter

Meniskskade

Forreste korsbåndsskade

Hvad er symptomerne på en irriteret Corpus Hoffa?

Symptomerne på en Corpus Hoffa irritation afhænger altid af hvor længe irritationen har fundet sted og i hvor høj grad fedtpuden er irriteret.

Skaden er generelt set karakteriseret ved smerter omkring knæskallen. Smerterne er sjældent til stede under hvile, men forværres ved fysisk aktivitet, hvor bøj og stræk af knæet indgår.

Der kan forekomme hævelse omkring knæet, men aldrig i større omfang som det kendes fra korsbåndsskader eller lignende.

Knæet føles ofte stift selvom bevægelsen sjældent er begrænset. Det kan særligt føles stift om morgenen eller ved længere tids hvile.

Har man mistanke om smerter fra Corpus Hoffa anbefales det, at søge hjælp hos en fysioterapeut, osteopat eller læge, da symptomerne fra tid til anden kan minde om andre og mere alvorlige knæskader som man bør få udelukket.

Hvad er behandling af en irriteret Corpus Hoffa?

Før behandling af en irritation af Corpus Hoffa finder sted bør der altid tages højde for i hvor stort et omfang fedtpuden er irriteret, samt hvor længe smerterne har stået på.

Som med andre former for inflammationstilstande vil hvile eller ændring i fysisk aktivitets niveau finde sted. Det er afgørende for, at kroppen har mulighed for at bearbejde inflammationen og reducere smerterne.

En fysioterapeut kan ved hjælp af manuelle teknikker mindske belastningen af Corpus Hoffa. Et individuelt designet træningsprogram kan være af afgørende betydning for at afhjælpe smerterne og sikre, at de ikke vender tilbage.

En osteopat vil ligesom fysioterapeuten kunne afhjælpe smerterne via manuelle teknikker. Osteopaten vil som oftest undersøge og behandle øvrige regioner af kroppen, da ankel, fod, hofte og ryg i nogle tilfælde kan spille en rolle i udviklingen af Corpus Hoffa irritation.

En gradvis tilbagevenden til vanlig aktivitetsniveau er ligesom hvile af afgørende betydning. Her kan en fysioterapeut eller osteopat rådgive dig undervejs i processen for at reducere tilbagefald.

clockSend email phoneRing til os pinbook tid