Skip to main content

Labrum skade / skade på ledlæben

I skulderen har vi en essentiel struktur kaldet ledlæben eller labrum, som den kaldes på latin. Der er tale om en brusk ring i ledskålen på , som har afgørende betydning for stabiliteten i skulderleddet. Ledlæben har ligeledes en stærk tilknytning til vigtige muskler i skulderen, herunder Biceps Brachii som den mest prominente. Skader på labrum er heldigvis ikke almindelige, men når den beskadiges er der grund til bekymring alt afhængig af omfanget af skaden og hvilken form for ledlæbe skade der er tale om.

BESTIL EN TID

Brug din sundshedsforsikring hos os

Vi samarbejder med alle de største forsikringselskaber i Danmark, og derfor dækker de ofte behandlingen hos os. Hvis du er i tvivl er du velkommen til at ringe eller skrive til os – så hjælper vi dig igennem. Se alle forsikringsselskaber, som vi samarbejder med.

Brug din sundshedsforsikring hos os

Vi samarbejder med alle de største forsikringselskaber i Danmark, og derfor dækker de ofte behandlingen hos os. Hvis du er i tvivl er du velkommen til at ringe eller skrive til os – så hjælper vi dig igennem. Se alle forsikringsselskaber, som vi samarbejder med.

Skuldersmerter

Vi behandler alle typer af Skuldersmerter. Klik på den diagnose, som passer til dig herunder.

Hvad er symptomerne på en labrum skade?

Ligesom for de fleste andre skader, så afhænger symptomerne på en labrum skade i høj grad af hvor stor skade der er sket, samt hvor på ledlæben skaden er fremtrædende.

Langt de fleste oplever smerter – eller som minimum kraftig ubehag – når de har lavet en ledlæbe skade. Det gælder stort set uanset hvor stor skade der er tale om.

Smerterne er som regel små i hvile, men forværres ved selv mindre belastninger af skulderen.

Ledlæbeskader er også kendetegnet ved tab af bevægelse i skulderen – som oftest vil det dog være smerterne som er afgørende for at bevægelsen går tabt.

I forbindelse med en labrumsskade oplever mange nedsat kraft i skulderen eller sågar armen, specielt hvis Biceps Brachii er involveret.

Der er sjældent synlig hævelse eller misfarve, men dette kan dog forekomme, hvis skaden er opstået på baggrund af fald eller anden former for uheld.

Det er i tilfælde af flere forskellige skulderlidelser afgørende at få afgjort om der er skade på ledlæben. Skaden kan opstå isoleret, men er ofte set sammen med supraspinatus tendinit, AC-luksationer, skulderluksationer m.m.

En læge, fysioterapeut eller osteopat kan hjælpe dig med at få klarhed over årsagen til dine skuldersmerter.

Hvad er behandlingen af en labrum skade?

Behandlingen af en ledlæbeskade i skulderen er forskellig fra skade til skade. Nogle kan have god effekt med konservativ behandling i form af fysioterapi og osteopati imens andre først efter kirurgisk indgreb og efterfølgende genoptræning hos en fysioterapeut opnår det ønskede resultat efter skade.

Er der tale om en ny labrumsskade er hvile afgørende. Det er vigtigt, at man undgår aktiviteter som fører til smerter og herefter påbegynder sin behandling, når skulderen er klar til det.

En fysioterapeut kan udarbejde et genoptrænings program, som undervejs i forløbet bør tilpasses således at belastningen og kompleksiteten i øvelserne stiger.

I nogle tilfælde kan manuel behandling hos en fysioterapeut eller osteopat være en stor hjælp til at fremskynde en succesfuld genoptræning og reducere smerterne undervejs.

Efter kirurgisk behandling er hvile naturligvis også afgørende. Herefter går genoptræningen hos en fysioterapeut i gang. Mange vil opleve, at man efter en operation er sat yderligere tilbage, men for nogle er det alligevel vejen at gå.

clockSend email phoneRing til os pinbook tid