Skip to main content

Rygsmerter

Rygsmerter udgør en betydelig økonomisk byrde for samfundet på grund af tabt arbejdstid og sundhedsomkostninger. Risikoen for at opleve rygsmerter øges med alderen, især på grund af slidgigt, degenerative forandringer og svækkelse af rygmusklerne. Stillesiddende livsstil og manglende motion er risikofaktorer for udviklingen af rygsmerter. At bevæge sig regelmæssigt kan bidrage til at forebygge smerter.

BESTIL EN TID

Rygsmerter – et stort problem

Rygsmerter er et udbredt sundhedsproblem og ifølge WHO lider omkring 80% af verdens befolkning af rygsmerter på et eller andet tidspunkt i livet.

Discus prolaps i lænden

Menstruationssmerter

Protrusion i nakken

Kolik hos spædbørn

Forskellige årsager til rygsmerter

Ryggen er opdelt i tre regioner; nakke, brystryg og lænd. Smerterne i de forskellige regioner kan variere meget både ift. symptombillede, men også ift. hvordan behandlingen bør tilgås. De mere almindelige årsager til rygsmerter skyldes muskuloskeletale problemer, herunder belastning eller overanstrengelse af muskler og led i ryggen.

Disse typer af problemer kan opstå på baggrund af kropsholdning, gentagne eller ensidige bevægelser, uhensigtsmæssige eller tunge løft. En anden årsag til rygsmerter kan være slitage. Slitage kan udvikle sig til spinalstenose, hvor den kanal, hvori nerverne løber indsnævres eller spondylolistese, hvor en hvirvel glider fremad i forhold til den underliggende hvirvel. Ulykke og falder kan naturligvis også være årsagen til rygsmerter, og det samme gælder underliggende sygdomsproblemer såsom nyreproblemer, infektioner eller autoimmune tilstande, som alle sammen kan være en årsag til rygsmerter.

Akutte og kroniske rygsmerter

Rygsmerter opdeles typisk i to hovedkategorier: akutte rygsmerter og kroniske rygsmerter. Disse to typer adskilles jævnfør deres navn af varigheden af rygsmerterne, men også af årsagerne til smerterne. De to typer bærer fællestræk ved at kunne påvirke enhver del af rygsøjlen, og symptomerne kan for begge vedkommende variere fra milde til alvorlige.

Akutte rygsmerter opstår pludselig og varer normalt kun i en kort periode. Typisk fra dage til nogle uger. De klassiske årsager til akutte rygsmerter kan stamme fra led og muskulatur, men kan også opstå som følge af eksempelvis en diskusprolaps. De opstår typisk grundet overanstrengelse, ved tunge som lette løft eller uheld. De kroniske rygsmerter varer i længere tid og kan tage måneder såvel som år. Her vil der typisk være tale om langvarige tilstande som slidgigt, discusprolaps eller ubehandlede tilstande i led- og muskler.

Osteopati Rygsmerter

clockSend email phoneRing til os pinbook tid