Skip to main content

Skulderluksation

En skulderluksation sker når skulderen går ud af led. Anatomisk set sker det, når overarmsknoglen bevæger sig ud af sin normale placering i ledskålen fra skulderbladet. Luksationer opdeles typisk i subluksationer, hvor skulderen delvist går af led, men finder tilbage på plads og komplette luksationer, hvor overarmsknoglen forbliver ude af leddet. Den mest almindelige form for luksation kaldes Anterior skulderluksation, hvor overarmsknoglen glider ud af ledskålen fortil. Overarmsknoglen kan også glide ud bagtil, hvilket kaldes en Posterior skulderluksation.

BESTIL EN TID

Lignende diagnoser

Frossen skulder

Supraspinatus tendinit

Labrumsskade

Skade af AC-leddet

Hvad er symptomerne på en skulderluksation?

Symptomerne på en skulderluksation afhænger hvordan skulderen er gået ud af led, men den skadeslidte almene fysik kan også spille en stor rolle i symptombilledet.

Ved en luksation vil der som udgangspunkt altid være en pludselig opstået intens smerte omkring skulderen.

Efter luksationen har fundet sted vil der være begrænset bevægelighed. Ved subluksationer kan skulderen bruges, men ikke uden smerter og ikke med fuld bevægelighed.

Ved en komplet luksation kan armen ikke bruges og der vil være en synlig deformitet, da skulderen ikke sidder hvor den plejer.

Efter en luksation oplever mange at skulderen er svagere og føles ustabil. Der kan opstå hævelse, men det afhænger af hvad der er blevet beskadiget under luksationen.

Har du oplevet en form for luksation bør du altid søge kontakt til fysioterapeut, osteopat eller læge og I mange tilfælde ønsker man at få foretaget et røntgen billede for at afdække evt. knoglebrud.

Hvad er behandlingen efter en skulderluksation?

Behandlingen efter en skulderluksationer afhænger af hvilken form for luksation der er fundet sted og hvor overarmsknoglen er gledet ud ift. ledskålen. Første skridt i behandlingen af en skulderluksation vil være at få afdækket om der er opstået øvrige skader på f.eks. brusk og knogler.

Er skulderen ikke kommet på plads efter luksationen vil en læge eller erfaren fysioterapeut eller osteopat repositionere skulderen i ledskålen.

En fysioterapeut vil spille en afgørende rolle efter en luksation, da denne bør planlægge et specifikt træningsprogram og behandle efterledte problematikker.

Genoptræningen bør bestå af en kombination af mobilitet-, styrke- og stabilitetstræningen. Der er afgørende at øvelserne gradvis udvikles ift. sværhedsgraden og kompleksitet af øvelserne.

Har skulderen tidligere været ude af led, er chancen altid forstørret. Derfor skal der også efter endt genoptræningsforløb laves en plan for hvordan du forebygge gentagende episoder. Også her vil en fysioterapeut være den rette sparringspartner.

I nogle tilfælde kan kirurgi være nødvendigt. Oftest skyldes det, at ledlæben er blevet beskadiget og dette kræver en mere omfattende genoptræning hos en fysioterapeut efter operationen.

clockSend email phoneRing til os pinbook tid