Nerveforsyningen til vores hånd og fingre sker via tre nerver kaldet Radialis, Ulnaris og Medianus. Undervejs i nervernes forløb mod hånden passer de en tunnel, som vi kalder for karpaltunnelen. Et karpaltunnelsyndrom er en smertefuld tilstand som opstår, når Medianus nerven bliver klemt i tunnelen. Tunnelen dannes af det vi kalder for et retinaculum, som er en bindevævsstruktur. Årsagen til karpaltunnelsyndrom opstår typisk som følge af overbelastning, men kan også ske på bagkant af et traume eller slag og er desuden associeret med graviditeter.
Brug din sundshedsforsikring hos os
Vi samarbejder med alle de største forsikringselskaber i Danmark, og derfor dækker de ofte behandlingen hos os. Hvis du er i tvivl er du velkommen til at ringe eller skrive til os – så hjælper vi dig igennem. Se nogle af de forsikringsselskaber, som vi samarbejder med.
…Og mange flere
Brug din sundshedsforsikring hos os
Vi samarbejder med alle de største forsikringselskaber i Danmark, og derfor dækker de ofte behandlingen hos os. Hvis du er i tvivl er du velkommen til at ringe eller skrive til os – så hjælper vi dig igennem. Se nogle af de forsikringsselskaber, som vi samarbejder med.
…Og mange flere
Hvad er symptomerne på karpaltunnelsyndrom?
Det er vigtigt at påpege, at symptomerne på karpaltunnelsyndrom kan være varierende. Der er dog en del symptomer, som går igen hos langt de fleste med karpaltunnelsyndrom.
De fleste med karpaltunnelsyndrom vil opleve en større eller mindre grad af smerter og ubehag i hånd eller håndled. Smerterne vil typisk være lokaliseret, hvor retinaculumet trykker på Medianus nerven.
Som følge af trykket på Medianus nerven vil mange oplevende sovende, prikkende eller snurrende fornemmelser ud i fingrene.
Afhængig af hvor stort tryk der er på Medianus nerven kan man over tid udvikle nedsat kraft. Dette vil primært være omkring hænder og fingre, men kan potentielt også gælde for håndleddet.
Hos nogle kan der forekomme hævelse omkring håndleddet. Væsken som opstår kan være med til at skabe trykket på nerven, hvorfor man bør tilpasse sine belastninger i løbet af dagen således at hævelsen ikke forekommer.
Karpaltunnelsyndrom er i sig selv ganske ufarlig, men mange kan opleve at det har en stor indflydelse på deres hverdag og generelle velbefindende. Det er er derfor vigtigt, at man ved symptomer der kan minde om karpaltunnelsyndrom får foretaget en grundig undersøgelse hos en osteopat eller fysioterapeut.
Hvordan behandles karpaltunnelsyndrom?
Den mest optimale behandling af karpal tunnelsyndrom bør altid tage højde for flere aspekter end blot selve konstateringen af diagnosen. Der kan være forskellige faktorer som bør overvejes og tage i betragtning, når man vælger behandlingsstrategi.
For at undgå hævelse og lindre smerterne bør man altid få afdækket hvad som er med til at skabe irritationen. En osteopat eller fysioterapeut kan sammen med dig gennemgå dine hverdagsaktiviteter så man kan tilpasse dem til et fornuftigt niveau.
En fysioterapeut kan på baggrund af din sygehistorie udvælge og tilpasse specifikke øvelser som del i din genoptræningen. Afhængig af hvor du er henne i dit forløb kunne øvelser bestå af udspændingsøvelser, mobilitetsøvelser eller styrketræning.
Som supplement til øvelser kan en osteopat eller fysioterapeut udføre lindrende manuelle teknikker som har til formål at skabe blodcirkulation og dæmpe symptomerne i hånd og fingre. Oftest vil dette være effektivt og hjælpe klienten bedre igennem eventuelle genoptræningsøvelser.
I nogle tilfælde, hvor konservativ behandling ikke alene har haft god nok effekt, kan man overveje injektion med kortikosteroider. Dette gøres i samråd med læge hvorefter en ny plan bør lægges sammen med din behandler.
Der vil være tilfælde hvor hverken konservativ behandling eller injektion har den ønskede effekt. Her kan operation være en løsning, men det er dog en beslutning som skal være velovervejet og man skal være klar over, at der efterfølgende vil være et større genoptræningsforløb i samråd med en fysioterapeut.