Nakkesmerter kan skyldes forskellige årsager, herunder muskelspændinger, diskusprolaps, degenerative lidelser, eller skader som følge af ulykker. At lindre eller forebygge nakkesmerter kan kræve en kombination af livsstilsændringer, øvelser og, i nogle tilfælde, manuel behandling hos en osteopat eller fysioterapeut. De fleste har en relativ ensidig brug af nakken og derfor kan regelmæssig motion, som styrker musklerne omkring nakken, både afhjælpe nakkesmerter og holde problemet væk.
Mange har eller får nakkesmerter
Desværre viser undersøgelse at op mod 80% af befolkningen vil opleve smerter i nakken mindst én gang i deres liv. På årsbasis har mellem 30 og 50% nakkesmerter enten lang- eller kortvarigt.
Teknologisk udviklings påvirkning på nakkesmerter
Brugen af smartphones og den stigende brug af computer har formentlige en stor indflydelse på hvorfor flere og flere oplever smerter fra nakken. Når vi anvender smartphones eller tablets positionerer vi ofte hovedet og derved nakken i en uhensigtsmæssig position, som for mange leder til en overbelastning af nakke- og skuldermusklerne.
Er man en af de mange, som dagligt bruger mange timer foran computeren, kan uhensigtsmæssig højde eller for få pauser ligeledes lede til overanstrengelse af musklerne og derved symptomer.
Der er desuden observeret en stigende grad af brug af skærm inden sengetid, hvilket har en direkte indflydelse på søvnkvaliteten. Søvnkvalitet og søvnmængde spiller en ikke ubetydelig rolle i udviklingen af nakkesmerter.
Diagnosticering af nakkesmerter
I diagnosticeringen af nakkesmerter klarlægges først sygdomshistorien. Hvordan smerterne er opstået og hvorfor smerterne provokeres, er vigtige informationer, når den rigtige diagnose skal sættes. En dybdegående undersøgelse af nakkens led, muskler og øvrige bindevæv er essentiel for at igangsætte en behandling med det ønskede resultat.
Når det drejer sig om behandling af nakkesmerter, så kan manuelle behandlingsteknikker være et effektivt redskab. Det er dog væsentligt, at der også behandles omkring de led, som potentielt kan være sekundære årsager til nakkesmerter. Det kunne eksempelvis være kæbeleddet, skulderled, kraveben og den øvrige del af ryggen.
Brug din sundshedsforsikring hos os
Vi samarbejder med alle de største forsikringselskaber i Danmark, og derfor dækker de ofte behandlingen hos os. Hvis du er i tvivl er du velkommen til at ringe eller skrive til os – så hjælper vi dig igennem. Se nogle af de forsikringsselskaber, som vi samarbejder med.
…Og mange flere
Brug din sundshedsforsikring hos os
Vi samarbejder med alle de største forsikringselskaber i Danmark, og derfor dækker de ofte behandlingen hos os. Hvis du er i tvivl er du velkommen til at ringe eller skrive til os – så hjælper vi dig igennem. Se nogle af de forsikringsselskaber, som vi samarbejder med.
…Og mange flere