Skip to main content
Viden

Okklusionstræning som behandling af springerknæ

By June 27, 2022September 27th, 2023No Comments

Okklusionstræning som behandling af springerknæ

Brugen af okklusionstræning er stigende blandt fysioterapeuter – og måske skal træningsmetoden i fremtiden benyttes endnu hyppigere end den gør i dag. I hvert fald har et nyt pilotprojekt vist lovende resultater for brugen af okklusionstræning som behandling af springerknæ (1).

Okklusionstræning er som udgangspunkt lav-intens træning og udføres med en belastning på 20-50% af 1RM (2). Hos Efficax anvender vi typisk okklusiontræning som del i den tidlige genoptræning – altså der hvor man som klient ikke har mulighed for at træne tungt og vinde muskelmasse den vej. Det tyder på, at der opnås størst effekt på muskel hypertrofi og styrke ved en intensitet på 15-30 % (3,4). Træningen er højrepetitiv, og der ses eksempler på bl.a. 4 sæt á 30-10-10-10 repetitioner eller 30-15-15-15 (3,4).

For mange er et springerknæ en drilsk problematik – specielt hvis symptomerne har været langvarige. I det omtalte pilotstudie fra Bispebjerg og Frederiksberg hospital så man dog allerede effekt af okklusionstræningen efter kun tre uger. I alt deltog syv forsøgspersoner og resultatet var, at de halverede deres smerter og på ultralydsscanning af senevævet så man en reduceret blood flow, hvilket er et udtryk for optimeret heling.

De lovende resultater skal i fremtiden testes i et større RCT-studie af Fysioterapeut, ph.d, seniorforsker Christian Couppé, hvilket vi hos Efficax ser frem til at følge resultaterne af.

Diagnosen springerknæ dækker over en inflammationstilstand i senen mellem din knæskal og underbensknogle (patellasenen) på forsiden af knæet. Springerknæ kan have små variationer i udseende, men er generelt kendetegnet ved smerter under eller omkring knæskallen, samt at smerterne øges ifm. træning/belastning. Springerknæ eller Jumpers knee er en klassisk skade hos fodboldspillere, løbere eller personer med mange ensartede belastninger som fx. løb, hop og spark.

Kilder

  1. 1. Skovlund, S. ,Aagaard, P., Larsen, P., Svensson, R., Kjaer, M., Magnusson, S. & Couppé, C. The effect of low‐load resistance training with blood flow restriction on chronic patellar tendinopathy — A case series, 2020
  2. Ishii N, Sato Y, Takarada Y, Takazawa H, Takebayashi S, Tanaka Y. Effects of resistance exercise combined with moderate vascular occlusion on muscular function in humans J Appl Physiol, 2000; 88: 2097-2106
  3. Papini C, Acedo L, Bertolini N,Bertucci D, Frade de Sousa N, Gobbi S. Protocols with bloodflow restriction during resistance training: a systematic review, Rev Bras Ativ Fis e Saúde, november 2014, 19(6):667-668
  4. Scott B, Loenneke J, Slattery K, Dascombe B. Exercise with Blood Flow Restriction: An Updated Evidence-Based Approach for Enhanced Muscular Development, Sports Med, november 2014

Leave a Reply

clockSend email phoneRing til os pinbook tid