Viden om organer – Tolvfingertarmen
Tolvfingertarmen er et vigtigt organ, der indgår som en vital del af vores fordøjelsessystem. Rigtig mange problemstillinger kan være afledt af en ubalance i fordøjelsessystemet. Herunder hovedpine, nakke- og ryggener, samt inflammatoriske tilstande. Derfor er det osteopatisk set vigtigt, at der er optimale forhold omkring området, hvor tolvfingertarmen er lokaliseret.
Funktionen af tolvfingertarmen er at producere hormoner og modtage enzymer fra lever, galdeblære og bugspytkirtel. Disse hormoner og enzymer bruges bl.a. til bearbejdelse af den mad som vi indtager. Det gør de ved at tilskynde kemisk fordøjelsen i tolvfingertarmen, samt neutralisere det syreindhold som modtages fra mavesækken. Disse processer finder sted inden maden bliver leveret videre til tarmsystemet, hvor det optages.
Tolvfingertarmen starter som en forlængelse af mavesækken. Mellem mavesæk og tolvfingertarm finder vi lukkemusklen, Pylorus. Tolvfingertarmen slutter ved Jejunum, som er tyndtarmens start.. Tolvfingertarmen er ca. 25 cm lang og er opdelt i 4 dele. Tolvfingertarmen modtager galde og Pancreas enzymer fra lever, galdeblære og bugspytkirtel. Dette anvendes ifm, nedbrydelse og neutralisering af maden som er blevet indtaget.