Oplæg om fysisk træning hos esportsudøvere
At være Esportsudøver kræver timer af hårdt og koncentreret arbejde foran en PC. For mange er fysisk træning ikke en stor prioritet, men for det danske Esports flagskib Astralis er fysisk træning et fokus uanset om du er førsteholdsspiller eller om du spiller på Talent- eller kvindeholdet.
Vores osteopat, Rune Milthers, som i løbet af det sidste år har arbejdet tæt sammen med Astralis omkring førsteholdsspillernes fysik var derfor i sidste uge ude og holde oplæg omkring fysisk træning og forklare hvilke effekter der kan opnås af de forskellige former for fysisk træning.
Som esportsudøver er hukommelse, koncentration og udholdenhed utrolig vigtige egenskaber. Netop disse egenskaber stimuleres bl.a. af kardiovaskulær træning og her fik spillerne hos Astralis en bedre forståelse for hvordan de i praksis bør udføre fysisk træning og dermed stimulerer de egenskaber som hjælper dem i bestræbelserne på at løfte trofæer.
Links: