Skip to main content

Viden om muskler – Diafragma

Diafragma er måske kroppens vigtigste muskel. Musklens funktion er bl.a. vejrtrækning, udskiftning af hhv. ilt og CO2, bevægelse af organer, trykudveksling af luft mellem brystkassen og maven. Alt sammen essentielt for mennesker.

Diafragma arbejder automatisk, når vi går rundt, sover eller løber, men kan også bevist aktiveres af os f.eks. under åndedrætsøvelser eller hvis vi holder vejret. En velfungerende Diafragma er vigtig for at minimere alt fra ryg- og nakkesmerter til problemer med mave-tarm-systemet.

Årsagen til, at Diafragma kan være en vigtig muskel ifm. Nakkesmerter er, at den får sin nerveforsyning via Phrenicus nerven. Phrenicus nerven stammer fra C3-C5 (3., 4. og 5. nakke hvirvel). Altså vil dysfunktioner i Diafragma potentielt kunne skabe ubehag og smerter i nakkeregionen. Dette kunne komme til udtryk som spændinger, hovedpine eller decideret gener ved bevægelse af nakken.

Kigger vi på selve lokationen af Diafragma, så hæfter den sig til de nederste seks ribben, hvorfor øget spænding eller andre problemer med musklen kan skabe smerter relateret til ribbene eller brystryggen. Ligeledes hæfter musklen på selve rygsøjlen omkring T12-L3 (12. brystrygs hvirvel og 1., 2. og 3. lænderygs hvirvel). Således kan musklen rent mekanisk skabe smerter, nedsat bevægelighed og nedsat funktion i vores lænderyg.

Ligesom med alle andre muskler kan en dygtig osteopat eller fysioterapeut undersøge og behandle din diafragma. Selvom musklen er lokaliseret under vores ribben, er det muligt at vurdere styrken, elasticiteten og tonus (muskelspænding) via diverse test.

 

Leave a Reply

clockSend email phoneRing til os pinbook tid