Vi er utrolig stolte over, at vi får andet år i træk har Jon af sted til Tour de France. I den forbindelse har vi lavet et lille interview, hvor Jon fortæller om sine tanker omkring Tour de France, behandling af cykelryttere, samt lidt om setuppet bag et Tourhold som Team DSM.

Nu har langt de fleste jo ikke været til Tour de France tidligere – det her er din anden Tour de France. Hvordan er det at være af sted endnu engang og hvad er det i dine øjne som gør Touren helt specielt?Jeg er stolt over at blive valgt til at tage med til touren endnu engang. Det er det største cykelløb i verden og den tredjestørste tilbagevendende sportsbegivenhed i verden næstefter OL og VM i fodbold, så det er jeg meget beæret over at blive valg til. Ligesom rytterene bliver udvalgt til at køre Touren bliver det bedste staff også håndplukket til tage med. At blive valgt igen ser jeg som et stort skulderklap. Derudover er Touren bare nogen helt specielt på alle parameter. Tilskuerne, historien og prestigen i at gøre det godt i løbet gør det virkelig specielt for alle der er med. Det gælder både tilskuere man passere og personalet på de hoteller man overnatter på. Her i Frankrig er det virkelig bare en national ting.

Til hverdag arbejder du med masser af elite, ungdom og motionist cykelryttere på klinikken – er der nogen forskel på hvordan du arbejder med rytterne her i klinikken fremfor når man er afsted til et så intenst løb som Tour de France?
Overordnet arbejder jeg på samme måde i klinikken som jeg gør under Touren. Det er den samme struktur og den samme osteopatiske tilgang jeg benytter. Der er selvfølgelig nogle ting der er anderledes. Under Touren behandler jeg på en mobil briks på et hotel værelse og det kræver nogle gange at man tænker ud af boksen, både i forhold til behandlingsteknikker og i forhold til omrokering på værelset for at komme til. Derudover udsætter rytterne deres kroppe for en ekstrem belastning og performancemæssigt skal de være på toppen for at levere. Selvom de til dagligt træner rigtigt meget er Touren både fysisk og mentalt noget helt andet. At forebygge og optimere kroppen så man holder den rask er på mange måder det som osteopatien er kendt for og det tror jeg er en af grundende til at stort set alle worldtour-hold har en osteopat tilknyttet. En helt anden faktor er styrt, som der indtil videre har været en hel del af. Hver gang en rytter styrter og de mest alvorlige tilstande er udelukket af enten løbslægen ellers vores holdlæge så ender de på min briks for at få tjekket kroppen. Små ting kan få en stor betydning når man er i gang fysisk på det niveau i tre uger.

På Team DSM som du er afsted med, har I jo to danske ryttere i form af Søren Kragh Andersen og Casper Pedersen. Hvordan er dit forhold til netop de to danske ryttere på holdet?
Jeg har et rigtigt godt forhold til dem begge to. Jeg har faktisk fulgt dem begge siden de var helt unge. Min indgang til cykelsporten som behandler var med junior banelandsholdet i 2013 til VM i Glasgow og det var faktisk også min første tur med Casper. Da han året efter blev junior verdensmester i omnium i Seoul var jeg med og derefter fulgte vi faktisk hinanden til senior landsholdet og frem til OL 2016 i Rio. Sideløbende med min tid på banelandsholdet var jeg også tilknyttet landsholdet for landevej og det danske kontinental hold Team TreFor-Blue Water. Jeg var med, da Søren slog igennem i 2015 med sine flotte resultater ved Tour des Fjords og senere med to etapesejre i Tour de l’avenir. Det er egentlig sjovt at tænke tilbage på. Vi fløj alle tre sammen fra Danmark til Frankrig før tourstarten i år og der kom vi til at snakke om hvor længe vi faktisk havde kendt hinanden og hvordan det startede. Når man er på vej til verdens største cykelløb er det meget fedt at tænke tilbage på hvordan man er endt der.

Nogle vil måske være interesserede i at vide hvad det bagvedliggende setup er omkring et Tour-hold – kan du ikke fortælle lidt om hvor hvor mange I er af sted og hvad jeres respektive roller er, hvis vi ser bort fra rytterne?
Det er et relativt stort setup og vores er endda ikke det største. Alt i alt er vi 15 personer afsted udover de otte ryttere. Vi har en manager og to sportsdirektører, som kører servicebilerne og som er ansvarlig for det planlægningsmæssige og sportslige. Derudover har vi tre cykelmekanikere som skiftes til at side i servicebilen eller køre lastbilen videre til næste hotel. Samlet er vi fire fysioterapeuter/massører/soigneur, som står for en masse praktiske ting, samt massage om aftenen. Jeg er af sted som den eneste osteopat og står primært for behandling om aftenen, men er også er en del af soigneurteamet i løbet af dagen. Til sidst har vi en holdlæge, en kok, en presseansvarlig og en buschauffør.

Du er som bekendt uddannet både fysioterapeut og osteopat – hvordan kommer de to uddannelser dig til gode, når du er af sted på sådan en tur og hvad føler du, at du som osteopat kan bidrage særligt med?
Begge uddannelser giver et rigtigt godt fagligt fundament. Jeg benytter mest min viden fra osteopati uddannelsen, da den måde at anskue kroppen på giver god mening i forbindelse med cykling, og specielt i forbindelse med cykelløb. Det var derfor jeg i første omgang valgte at læse osteopati. Det er sjældent man arbejder med genoptræning i cykelsporten i samme omfang som f.eks. fodbold og hvis man gør, er det typisk udenfor sæsonen eller i forbindelse med en specifik skade. Hvis man vil optimere kroppen under et cykelløb, giver osteopati rigtigt god mening og er et godt supplement til massagen som massørerne står for. Den belastning og ikke mindst siddestilling de udsætter deres krop for under touren har godt af at blive justeret og “efterset” jævnligt. Derudover bør rytterne også efterses efter styrt for at sikre skader på senere tidspunkter.

Jon er tilbage i klinikken d. 12. juli, men tager allerede afsted igen d. 16. juli, hvor han skal afsted med det danske landevejshold i cykling til OL i Tokyo.