Skip to main content

I december løftede Efficax sløret for tilgangen af Lasse Lindbjerg i klinikken. Lasse har en baggrund som både fysioterapeut og osteopat, hvor han har tilbragt størstedelen af sit arbejdsliv hos FC København.

Vi har stillet Lasse et spørgsmål vedr. FCK, hans arbejde i Efficax og hvem han er som behandler, for på den måde at give jer som ikke kender Lasse et bedre indblik i hvem han er.

Kan du starte med at fortælle lidt om din baggrund og din professionelle rejse indtil nu:
– Jeg har siden jeg var helt helt lille spillet fodbold, hvilket i mine teenager år blev på den højeste hylde i Danmark. Jeg fik også et par år som fuldtidsprofessionel, men interessen for studie, mennesket og bevægelse lå også og lurede imens jeg spillede. Jeg søgte derfor ind på fysioterapistudiet, hvor hele rejsen startede. Jeg gennemførte det første år på uddannelsen sideløbende med at være en del af FC Københavns Superligatrup. Det efterfølgende år valgte jeg fodbold fra til fordel for studie, men også en deltids-trainee stilling på FC Københavns akademi, hvor jeg kunne lære fra dygtige internationale terapeuter. Jeg var i daglig dialog akademiets svenske medicinske leder og førsteholdets britiske Head of Medical. Det tog mig igennem de sidste 2,5 år af min uddannelse, hvor jeg tilbragte alle ledige timer på at suge til mig. Inden min afslutning af studiet begyndte mine tanker at om osteopati at indtræffe, og jeg startede derfor på osteopatstudiet i 2017. Rejsen som fysioterapeut og osteopat studerende startede på akademiet i FCK, supplerende med klinik arbejde, videre til en stilling som performance terapist hos Lyngby Boldklub, inden at FCK gerne ville tilknytte mig 1 holdets medicinske sektor som “Lead Physioterapist/Osteopath”. Der har jeg været de seneste 5 år, hvor jeg har set og oplevet en masse spændende ting inden for det medicinske sektor og fået oplevelser som mesterskaber, pokalvinder og Champions League.

Hvad tiltrak dig ved at arbejde i Efficax?
– Først og fremmest det brand og det ry klinikken har i alle kredse, hvor dygtige terapeuterne med forskellige specialer og nicher rammer de fleste patientgrupper. For det andet er personalegruppen bestående af mennesker, jeg kan identificerer mig med og føler jeg kan skabe en stærk faglig sparring med, og ikke mindst mødes om at give mennesker et bedre liv, mens vi har det godt sammen.

Hvilke færdigheder eller erfaringer håber du på at du kan bringe med dig Efficax?
– Fagligt har jeg gennem de sidste 12 år været i en verden, der omhandlede mennesker, og herigennem set mange typer af problematikker, smerter, skavanker og ikke mindst de følelser og tanker der er forbundet med nedsat funktion uanset den opgave der ligger forude for individet. Jeg er god til at læse mennesker, og få en forståelse for deres behov, så vi kan imødekomme de krav hverdagen byder dem om det er amatør sporten eller den professionelle præstation. Under min uddannelse har jeg også stiftet familie og har en dejlig kone og tre skønne piger, hvilket tidligt også bragte interessen for børn og deres motoriske udvikling. Jeg har gennem osteopatuddannelsen sparet med andre sundhedsprofessionelle om behandling af babyer og børn, og har efterhånden ved siden af mit virke i FCK set mange spædbørn som har haft små problematikker som oftest let har kunne løses.

Hvordan vil du beskrive dig selv som osteopat og behandler?

– Grundig, tillidsvækkende, effektiv og realistisk.

Du arbejder sideløbende hos FCK og har gjort det i mange år. Hvordan ser dagligdagen ud hos FCK?
– En normal dag i FCK kan varierer meget  afhængig af perioden, og dermed hyppigheden af kampfrekvensen. Det kræver en struktureret tilgang og evnen til at håndtere pressede situationer, men det er en givende del af mit arbejde. En normal da på anlægget vil oftest se sådan ud:

– Dagen startes ud med et morgenmøde, hvor dagen vendes i teamet af andre sundhedsprofessionelle. Individuelle behov eller planer gennemgås så der er en klar plan for dagen. Når spillerne er mødt ind påbegyndes individuelle interventationer, såsom fitness øvelser, behandling på briks eller behandling med laser og varme/kuldeterapi. Dernæst går spillerne fælles i fitness med vores fysiske træner for derefter at starte den reele træning på banen. Her er der altid en fysioterapeut, som overværer sessionen og hjælper til ved behov. De andre i teamet laver oftest genoptræning med skadede spiller af kort og længerevarende karakter. Efter frokost er der individuel behandling igen og derefter afrundes dagen.

Hvad giver det dig at kombinere arbejde i FCK og Efficax?
– Lige nu ligger størstedelen af min arbejdsdag hos FCK, men med den tid jeg nu bruger i Efficax kan jeg mærke, at føles rart at opleve andre patienter og problematikker. Det giver en kæmpe motivation for at gøre en forskel for mennesker. At kunne bringe mine faglige kompetencer i spil hos så mange så muligt er givende for mig, og ikke mindst de mennesker jeg møder på min vej.

Links:
Lasse Lindbjerg – Profil
Fodbold – Speciale side 
Sportsskader – Speciale side
Baby – Speciale side

clockSend email phoneRing til os pinbook tid