Vi kunne 1. maj byde Rune Milthers velkommen hos Efficax. Vi har sat os ned og snakket lidt med Rune om hans tilgang til det at være behandler, om hans arbejde med esportsholdet Astralis og hans tilgang til osteopatien.
Rune har fået en fantastisk start på klinikken med masse af klienter i kalenderen, men har i den næste uge fokus rettet mod den sidste eksamen på osteopat studiet.
Du er startet som ny osteopat studerende i Efficax – hvorfor faldt dit valg af arbejdsplads på Efficax?
– Efficaxs profil er perfekt til en behandler som mig. Der er et super kompetent team af behandlere, som hver især bidrager til hinandens udvikling af forskellige faglige kompetencer. Vi har forskellige interesseområder inden for behandling og det ser jeg som en stor styrke. Jeg har mulighed for at arbejde med det jeg er dygtig til og samtidig udvikle mig og blive bedre på flere områder. Derudover så er det et team, som har det virkelig sjovt sammen, og fællesskabet vægtes højt! Dette har jeg erfaring med afspejles når klienten træder ind på klinikken og det er afgørende for en kliniks trivsel, og noget som klienter I sidste ende nyder gavn af.
Hvor har du tidligere arbejdet og hvilke erfaringer tager du med dig til Efficax?
– Jeg har tidligere arbejdet på klinikken Elite Fysioterapi, Osteopati og Træning. Der startede jeg som fysioterapeut under den offentlige sygesikring. Her fik jeg mulighed for at stifte bekendtskab og behandle en bred skare af problematikker hos klienterne. Dette har hjulpet mig til at få en god balast af erfaring og samtidig finde min hylde som behandler, at identificere hvad jeg er dygtig til. Primært har jeg tilset sports- og erhvervsskader fra bækken/lænd, overekstremiteten og op til hovedet, men også gravide og efterfødsels problematikker er blevet en af mine kompetencer.
– Halvvejs igennem osteopatstudiet trådte jeg udenfor den offentlige sygesikring, og min rolle blev mere specialiseret hvor mine kollegaer kunne videresende klienter der kunne gavne af mine kompetencer. Typisk har det bestået af en tværfaglig tilgang hvor klienten har trænet hos en fysioterapeut og så har jeg varetaget den osteopatiske tilgang til klienten.
– Jeg har også lært hvad der skal til for at jeg kan levere det bedste produkt til mine klienter. Jeg har lært hvordan jeg bedst kan tilrettelægge min dag så jeg har energi og nærvær til hver enkel klient, samtidig med at jeg holder mig skarp og kan ræsonnere, så klienten altid går fra behandlingen med følelsen at de har fået noget for deres tid.
Sideløbende med dit arbejde hos Efficax varetager du også behandling af Esportsholdet Astralis. Hvad består dit arbejde i her?
– Mit arbejde hos Astralis består I at varetage behandlingen af spillerne og træningsstaben. Både når der er behov for det I forbindelse med skader men også forebyggende samt performance optimerende.
– Esportsatleter er en utrolig spændende målgruppe som behandler og det er meget givende at arbejde med topmotiverede personer hvor branchen handler om resultater. Det sætter krav til alle involveret og det er en fed dynamik at behandle I, da det holder dig skarp.
– Derudover arbejder vi på tiltag både før, under og efter kampe/turneringer for at optimere spillernes velbefindende og performance. Der kan jeg bruge min osteopatiske tilgang til at tænke kroppens holisme ind I dette sammenhæng, hvilket jeg mener kan bidrage I høj grad til at bedre spillernes hverdag og trivsel, både proffesionelt men også udenfor serveren.
Om kort tid afslutter du osteopat uddannelsen – hvorfor valgte du at læse til osteopat?– Da jeg startede med at læse til fysioterapeut i sin tid var det med henblik på at blive en manuel orienteret terapeut. Jeg startede så med at arbejde som fysioterapeut I en klinik hvor jeg var omringet af osteopater, og deres behandlingsfilosofi tiltalte mig I høj grad! Jeg kunne også se at de kunne skabe resultater hvor andre ikke kunne og den behandlergruppe ville jeg gerne tilslutte mig!
– Osteopatien er utrolig alsidig, vi kan både hjælpe med den akutte skade men også med de længerevarige forløb. At arbejde med den ostepatiske tilgang er utrolig spændende, da vi oplever at symptomet sjældent er der hvor årsagen ligger og derved igennem undersøgelse og ræsonnering kan vi finde frem til den dybere grund til klientens problematik!
Hvad kan de klienter, som vælger dig som deres behandler, forvente når de kommer hos dig?
– Den bedste feedback jeg får er at jeg lytter til mine klienter og de har det indtryk at jeg vil gøre alt I min magt indenfor de rammer vi har, til at hjælpe dem.
– Jeg er grundig I min undersøgelse og behandling. Jeg holder mig opdateret med den nyeste forskning I vores felt. Jeg er realistisk og lægger vægt på ”shared decision making” med mine klienter, så vi tilpasser det til deres liv og hverdag.
– Jeg tager udgangspunkt I evidensbaseret behandling, behandlingstiltag som jeg har god erfaring med og behandlingstiltag mine klienter har gode erfaringer med.
Links:
Rune Milthers – Profil
Esport – Speciale side
Baby – Speciale side