Efficax leverer effektiv fysioterapeutisk behandling til klienter fra Rødovre og København gennem vores moderne klinik i Vanløse. Klinikkens gunstige placering gør det nemt tilgængeligt for indbyggere fra Rødovre, uanset om de kommer i bil, med offentlig transport eller på cykel. Vi stræber efter at tilbyde en både tryg og effektiv behandling, og hvis du vælger os som dine fysioterapeuter, vil vores dygtige team af fysioterapeuter glæde sig til at hjælpe dig. Vi har gennem flere år haft en naturlig tilknytning til Rødovre gennem vores samarbejde med forskellige sportsforeninger i kommunen, og vi brænder for at være det foretrukne valg af fysioterapeut for Rødovre borgere.
Osteopati og fysioterapi Rødovre
Gode og kvalificerede hænder
Hos Efficax tilbyder vi fysioterapeutisk og osteopatisk behandling samt massage. Klinikken er indrettet med henblik på at skabe de bedst mulige rammer omkring den behandlingstype, du har brug for. Klinikkens personale er alle autoriserede fysioterapeuter samt enten færdiguddannede eller studerende i osteopatisk medicin. Vores store fokus på specialisering og videreuddannelse sikrer, at du altid er i gode og kvalificerede hænder, når du er i et forløb hos os. Udover den generelle fysioterapeutiske og osteopatiske baggrund har hver enkel behandler tilstødende kurser og efteruddannelse inden for fx. genoptræning, sportsfysioterapi, akupunktur og lignende. Du kan læse mere om vores specialeområder her. Du kan læse mere om hver enkelt behandlers erfaring og uddannelse her.
Diagnoser som vores fysioterapeuter bl.a. behandler
Hvordan ved jeg, om jeg har brug for en fysioterapeut?
Der kan være mange årsager til, at man besøger en fysioterapeut. De fleste besøger os, når skaden er sket – men der er efterhånden flere og flere, som også kommer i forebyggende henseende. Nogle søger fysioterapeut, når de erfarer, at deres problematik ikke forgår af sig selv, mens andre søger sikkerhed i tidligt at konsultere en fysioterapeut og fra start kende grundlaget for deres smerter eller problematik.
Hvordan ved jeg, om jeg har brug for en fysioterapeut?
Alle vores forløb tager udgangspunkt i en dybdegående samtale omkring dig og din problematik. Det gør vi for at kunne forstå ikke kun din skade – men også hvem du er, og hvordan du agerer i din hverdag. Vi har erfaret, at en grundig samtale ved et forløbs opstart danner et optimalt grundlag for dit videre forløb.
Jeg har akutte smerter
Akutte smerter er som oftest nociceptiske smerter. Vi mener, at det er vigtigt hurtigt at få undersøgt, hvorfor man har fået akutte smerter. Ved akutte smerter er der ofte en god prognose, men man skal huske på, at alle akutte smerter har potentiale til at blive kroniske, hvor der ofte er flere udfordringer.
Jeg har kroniske smerter
Den indledende samtale danner altid grundlaget for vores efterfølgende undersøgelse. Du vil her opleve grundighed, hvilket er med til at sikre både din sikkerhed, samt at vi finder årsagen til dine symptomer. Vi gør altid meget ud af at forklare vores undersøgelsesfund, således at du som klient forstår din problematik, når du forlader klinikken.
Jeg er blevet eller skal opereres
En tidlig indsats er ved operation altafgørende. Derfor anbefaler vi altid, at du både op til og umiddelbart efter din operation har kontakt til din fysioterapeut. Vi lægger også her stor vægt på individualisering, da alle skader og operationer er forskellige – hvorfor du altid bør søge en til en-kontakt med en fysioterapeut under din genoptræning.
Kan jeg starte i dag?
Da vi er en privatpraktiserende klinik, behøver du ingen henvisning fra din læge, og du kan derfor starte behandlingen med det samme. Du kan via vores bookingsystem booke en tid – men er altid velkommen til at kontakte os enten telefonisk eller via mail, hvis du har spørgsmål til din booking eller skade. Er du dækket af en sundhedsforsikring, anbefaler vi, at du taler med dem, så du ikke selv skal betale for din behandling.
Gør brug af din sundhedsforsikring hos os
Langt de fleste er enten privat eller via arbejdet dækket af en sundhedsforsikring. Din sundhedsforsikring kan i langt de fleste tilfælde dække helt eller delvist for udgifterne, som er forbundet med et behandlingsforløb. Mange forsikringsselskaber skriver, at din fysioterapeut skal være en del af den offentlige overenskomst – men dette er ikke korrekt. Har dit forsikringsselskab krav om at din fysioterapeut skal være en del af den offentlige overenskomst betyder det blot, at forsikringsselskaber kun dækker delvist og at du så skal betale det resterende forløb.