Viden om organer – Nyrerne
Nyrerne er vigtige organer, som indgår som del af vores udskilles system. Fysiske symptomer kan opstå som følge af ubalance i vores udskillelses system, herunder hovedpine, nakke- og rygproblemer, samt diverse inflammatoriske tilstande. Af denne grund har nyrerne og udskillelse systemet som helhed stor betydning i det osteopatiske arbejde med at sikre optimale forhold omkring nyrerne.
Nyrerne har til funktion at filtrere blod og regulere kroppens væskebalance. Nyrerne modtager blod og enzymer i blodet fra andre organer såsom leveren og bugspytkirtlen. Disse enzymer er afgørende i bearbejdelsen af affaldsstoffer i blodet og opretholdelsen af en sund kemisk balance. Nyrerne neutraliserer desuden overskydende syre fra kroppen inden affaldsstofferne udskilles via urinen.
Nyrerne er en del af det øvre urinvejssystem og slutter ved urinlederen, som hermed bliver starten på det vi kalder det nedre urinvejssystem. Nyrerne består af flere regioner, herunder nyrebækkenet, nyrekopperne og nyrevævet. De spiller hver især en afgørende rolle i nyrernes funktion ifm. væskebalance og filtrering af affaldsstoffer fra blodet.
Osteopatisk set er nyrerne vigtige i behandlingen af diverse problemstillinger såsom bl.a. rygsmerter. Det er de grundet deres anatomiske placering nær åndedrætsmusklen Diafragma og hoftebøjeren Psoas, som har sit udspring fra fire af de fem lændehvirvler.
I behandlingen omkring nyrerne benyttes typisk facialle teknikker såsom statistiske og dynamiske stræk af det bindevæv som omslutter nyrerne og vævet omkring. Manipulation- og mobiliseringsteknikker kan ligeledes være gode teknikker til at forbedre mobilitet omkring regionen, hvor nyrerne er placeret.